Hvad er det lige der sker med den der radar som bare fuldstændig tager over når man har besluttet sig for sit bryllupsfarvetema? Jeg sværger at hver gang jeg gik ind i en butik om det så var Ikea Netto eller Illum så var det som om jeg havde fået et par briller på med tilhørende skyklapper der ligesom filtrerede alle andre farver ud til en brunlig masse på nær varer i mintgrøn og lyserød der ligesom strålede i mod mig med en hel lille glorie omkring sig. Og hvis det skal være helt rigtigt så var det faktisk “sart rosa” og “støvet mintgrøn”.

Jeg købte rent faktisk service i mintgrøn til 50 personer i Ikea. BARE fordi det var så vildt, at de lige havde service i mintgrøn… Min forlovede var en anelse panikslagen over, at jeg mente det var nødvendigt at indkøbe farverigtigt service til et større selskab, men jeg fik ham overbevist om, at det kunne sælges igen eller genanvendes til fremtidig barnedåb, og så var det jo pludselig en FANTASTISK forretning jeg havde gjort. Vanviddets omfang gik vist først helt op for han, da han senere måtte trække mig væk fra en mintgrøn brødrister og en sart rosa snavsetøjskurv.

farvetemaet

Da jeg skulle vælge farvetema, brugte jeg pinterest rigtig meget til at søge inspiration. Her er en collage fra farvetemaet fra mit eget bryllup. Jeg er vild med sådan nogle farve-palette-foto-collager her. De giver ideer og inspiration, så dem vil jeg dele mange flere af sammen med bud på, hvor du kan finde bryllupspynt og tilbehør i de forskellige farvetemaer.

Fine picks i mintgrøn og lyserød fra Etsy

Der er jo bare SÅ mange fine ting til dit bryllup at finde på nettet. Her har jeg ud fra sælgernes produktbilleder forsøgt at udvælge en række ting til et bryllupsfarvetema i mintgrøn og lyserød og et stemningstema a la Vintage Carnival, som mit eget bryllup. Husk, når du shopper på nettet efter ting til dit bryllup i bestemte farver, at der er mange nuancer. Afstem dem, så f.eks. mintgrøn er én og samme nuance i dine indkøb, ellers kommer det hurtigt til at se rodet ud. På vores Blog udvælger jeg hver uge et farvetema og finder fine ting til bryllupspynt mm, som er afstemt i nuancerne, så her kan du få en hjælpende hånd, hvis du synes, at det tager for længe at lede selv.

Hjem » blog » Bryllup: Mintgrøn og lyserød